Fugt- og skimmelsvamp kan være ødelæggende for bygninger og sundhedsskadelig for mennesker. Skimmelsvamp kan bl.a. opstå ved almindelig brug af bolig og herudover udvikle sig lynhurtigt som følge af vandskader, opstigende og indtrængende grundfugt, kondens og lignende. Skimmelsvamp kan ikke altid ses og er for en ikke-specialist svær både at omfangs-, årsags- og artsbestemme, og kræver derfor en særlig ekspertise.
Recover tilbyder undersøgelse, prøvetagning og en rapport, der danner grundlag for den rette saneringsmetode. Vi udfører komplet skimmelsanering ved hjælp af kemisk, damp- eller fysisk afrensning, alt efter hvad der er mest effektivt i den konkrete sag. Området afdækkes altid med undertryk for at forhindre spredning af skimmelsvampesporer, hvorefter alt skimmel fjernes gennem blotlægning og nedrivning af de ramte materialer. Før området frigives, foretager vi en grundig intern kvalitetskontrol, og et eksternt rådgivende firma sikrer endeligt kvaliteten af arbejdet.
Vurdering af årsag, omfang og metode bør som udgangspunkt foretages af et uvildigt rådgivningsfirma. Derfor anbefaler vi, at rådgiveren der foretager omfangsbestemmelsen af skimmelvæksten på den konkrete sag, også udpeger den bedste løsningsmetode for Recover inden renovering påbegyndes.
Herudover skal rådgiver også foretage den afsluttende kvalitetssikring af vores arbejde, ligesom vi også altid selv sikre kvaliteten med egne prøver.
For yderligere spørgsmål eller andre henvendelser, skal du være velkommen til at kontakte os.
Hos Recover har vi mange års erfaring inden for skimmelsanering. Derfor har vi kompetencerne til at løse opgaven fra A til Z – lige fra de første prøver til sanering og afslutningsprøver. Hertil står vi altid klar med vejledning i forhold til at undgå fremtidige problemer. Det betyder, at vi bl.a. udfører:
Overfladeprøver for skimmelsvamp
Luftprøver for skimmelsvamp
Kemisk afrensning af skimmelsvamp
Tørdampsafrensning af skimmelsvamp
Undersøgelse af beboeradfærd
Blotlægning, nedrivning og afdækning
For yderligere spørgsmål eller andre henvendelser, skal du være velkommen til at kontakte os.