Har du haft en brandskade, stor eller lille, vil du oftest stå med fire problemer, som kræver professionel skadeservice: 1) Vandskade fra slukningsvand 2) Risiko for skimmelsvamp efter slukningsvand 3) Sod på inventar og bygningens overflader 4) Røglugt i inventar, møbler og skjulte bygningskonstruktioner, fx ventilationsanlæg og nedsænkede lofter Recover kan hjælpe dig fra A til Z uanset udfordringen ift. din brandskade. Vi har professionel hjælp klar nær dig døgnet rundt – 365 dage om året.
Kontakt uden ugrundet ophold dit forsikringsselskab for at anmelde din skade. Hvis brandvæsnet ikke har rekvireret et professionelt skadeservicefirma til at hjælpe dig, skal du anmode herom. Skadeservicefirmaet hjælper dig med at suge/fjerne evt. slukningsvand, håndtere dit indbo, foretage værdiredning, igangsætte affugtning samt nedvaske sod og lave lugtsanering af bygning, inventar og tøj. Skal familien genhuses, så husk dine særlige værdier, dvs. nøgler, smykker, pas samt børnenes skoletasker.
Fotodokumentér din skade, både med omfangsbilleder og nødvendige detaljebilleder. Du må intet smide ud, før du har fået dit forsikringsselskabs accept herpå. Dit skadeservicefirma hjælper med sortering af dit indbo i forhold til skadegrad, hvis du selv er i tvivl om, hvad der kan saneres/reddes, eller ikke. Registrér din medgåede tid, således at du kan få betaling herfor fra dit forsikringsselskab.
Når du har været ramt af en brandskade, og din bygning og installationer kan reetableres, har du krav på at få genopført til den stand, din bygning var i før skaden. Er der kommet nye byggeregler til, siden din bygning blev opført, skal du være opmærksom på, at renoveringen/genopførslen skal opfylde disse krav med henvisning til ”lovliggørlighedsdækning”. Forsikringsselskabets taksator kan være behjælpelig og kan også oplyse, hvordan du skal agere, såfremt du ønsker en opgradering af din bolig, når nu skaden er sket.
For yderligere spørgsmål eller andre henvendelser, skal du være velkommen til at kontakte os.
For at begrænse skaden og minimere følgeskader i forlængelse af en brand er det vigtigt, at skadestedet saneres i den rette rækkefølge med de rigtige metoder, kemikalier og udstyr, således at der ikke sker unødig yderligere skade på din bygning. På brandskader er slukningsvand mindst en lige så stor skadevolder som selve ilden. Derfor skal der omgående laves en omfangsrapport, som beskriver det samlede skadeomfang, ligesom en fugttekniker skal udarbejde en specifik fugtrapport og vurdere den bedst mulige affugtningsmetode for at få alt det skjulte vand ud af bygningen. Er der organiske materialer (træ, gips etc.), som er opfugtet, øges risikoen for skimmelsvamp, hvorfor det er afgørende med en hurtig indsats straks efter, skaden er opstået. Recover dokumenterer dit skadeomfang med fyldestgørende rapporter til dit forsikringsselskab. Vi tilbyder at håndtere hele dit skadeforløb, inkl. værdiredning, affugtning, lugtsanering, nedvaskning, evt. skimmelsanering, opbevaring af indbo i genopbygningsperioden og endelig genopbygning, hvis du ikke har en foretrukken håndværker, som kan hjælpe hermed.