Er dit indbo beskadiget, vurderes det fra skade til skade, om det skal saneres på skadestedet, eller om vi bliver nødt til at tage det med til nærmeste Recover-center. Som skadelidt skal du indledningsvis huske, at du ALDRIG må smide noget ud, før du har fået accept fra dit forsikringsselskab.
For yderligere spørgsmål eller andre henvendelser, skal du være velkommen til at kontakte os.
Dit indbo/løsøre vil ALTID være i gode hænder hos Recover. Vi håndterer mere end 1.500 løsøresager om året. Hver enkelt ejers indbo holdes skarpt adskilt fra andre sager, bl.a. ved at vi opbevarer dine ejendele i lukkede bokssystemer og ikke bare på nogle pallereoler, som er en typisk opbevaringsmåde.
Alle vores centre har fornødne ABA-anlæg, som er koblet direkte på nærmeste brandvæsens vagtcentral, således at der i tilfælde af brand på en af vores lokationer hurtigt og automatisk tilkaldes hjælp. Alle centrene er desuden videoovervåget og med højt alarm- og sikringsniveau i øvrigt.
Vores erfarne medarbejdere sanerer dit indbo/løsøre på den mest skånsomme måde. Vi har egne ozonanlæg til lugtsanering, hvis dit indbo lugter som følge af brandskader. Vi har egne vaskelinjer, hvor vi rengør og desinficerer efter en af vores mange metodebeskrivelser, der sikrer, at du kan få dit indbo retur – rent – og lugtfrit.
Har du ægte tæpper, der er skadet, har vi samarbejde med udvalgte tæppereparationsfirmaer. Har du skadet kunst, har vi samarbejde med nogle af de bedste konservatorer i Danmark.
Har du skadet elektronik eller store produktionsanlæg, har vi samarbejde med en af Europas førende elektronikreparatører, der er certificeret i håndtering af alle former for vand- og brandskadet elektronik – fra en mobiltelefon til store TV- og HiFi-anlæg og endelig store fabriksanlæg.
Du er kort sagt i trygge hænder hos Recover, skulle dit indbo blive ramt af en skade.
Du skal anmelde din skade til dit forsikringsselskab, hvis der er tale om en pludselig sket skade. Dette gælder også selv om du allerede har fået assistance af f.eks. Brandvæsen og/eller et skadeservicefirma. Som udgangspunkt dækkes alt løsøre og værdiredning af din indboforsikring.
Skadet løsøre skal fotodokumenteres til dit forsikringsselskab. Når Recover tilkaldes til skadeadressen, sørger vi tilsvarende for nødvendig fotodokumentation. Du skal samtidig lave en liste over værdierne, med købspris samt købsdato. Ud fra denne kan dit forsikringsselskab beregne afskrivninger, og derved dit erstatningsbeløb. Har du kvitteringer som dokumentation, letter det sagsbehandlingen for forsikringsselskabet.
Har du ikke tilkaldt professionel skadeservice, kan du selv gøre en del. Er der tale om vandskadet indbo, skal du flytte dette til et tørt rum. Kan det ikke flyttes, og der er vand på gulvet, skal du prøve, om du kan klodse indbo op. "Er dit indbo sod- og lugtskadet, skal du sørge for at holde døre og ventilation lukket således, at lugten ikke breder sig til øvrige rum og derved lugtskader mere indbo. Det anbefales IKKE at gå i gang med afvaskning efter brand- og sodskader, uden du har et professionelt skadeservicefirma med ind over, da det endelige resultat er helt afhængig af rette proces- og metodevalg.
Recover har stor inhouse ekspertise i værdiredning og sanering af inventar, møbler, dokumenter, fotoalbums etc. Vi udfører således både rengøring for sod, lugtsanering for røg, samt evt. i samarbejde med specielle specialister, reparation af HI-FI, PC og TV-udstyr, malerier, ægte tæpper, designermøbler etc. Vi samarbejder med Danmarks førende offentlige og private konservatorer og specialværksteder, hvorfor du trygt kan overlade dine værdier til Recover. Alt løsøre fotodokumenteres i nødvendigt omfang i forbindelse med nedpakning på skadestedet, lige som vi hjælper med dokumentationen til dit forsikringsselskab. Hver enkelt sag holdes skarpt adskilt fra andre skadesager, således at risiko for sammenblanding og at værdier forsvinder, er ikke-eksisterende. Du kan altid komme til dine værdier, måtte der under renoveringsperioden være indbo, som du gerne vil have udleveret før tid. Sikkerheden er i højsædet: Alle vores løsørecentre er alarm- og videoovervåget, samt med nødvendige ABA anlæg etc.