Fugt kan i høj grad påvirke bygningens klimaskærm (tag, ydervægge m.m.), og kan komme både udefra i form af slagregn og indefra f.eks. fra dårlig beboeradfærd eller en vandskade. Mennesker kan ikke direkte mærke om luften er tør eller fugtig, da vi ikke har nogen fugtsans. Dog kan fugt og eventuelle følger heraf være årsag til mange indeklimaproblematikker. Det er derfor vigtigt at sikre, at luftfugtigheden ikke er for høj eller lav.
For yderligere spørgsmål eller andre henvendelser, skal du være velkommen til at kontakte os.
Hos Recover har vi qua vores skadeservice over 35 års erfaringer med vandskader og andre fugtproblematikker. Vi har derfor mange veluddannede fugtteknikere, der med rette måleinstrumenter og metoder tager hånd om alverdens fugtproblematikker. Recover udfører derfor:
Problemsøgning, identifikation og udbedring
Affugtning af bygningsdele
Konsulentbistand i forbindelse med verserende skader (2nd opinion)
Faste affugterinstallationer for at hindre skimmelvækst og råd i udsatte konstruktioner (Du kan læse mere om faste installationer her).
En ældre bolig med kælder er påvirket af opstigende grundfugt og manglende udluftning. Beboeren mente at det var problematisk at sikre korrekt udluftning. Især om vinteren da det medførte varmetab og derved øget omkostning til opvarmning.
Her viste undersøgelser at behovet kunne dækkes ved at installere decentral boligventilation - 2 stk. behovsstyrede ventilatorer. Disse sikrede det løbende luftskifte, der var nødvendigt for at holde fugtniveauet nede uden at miste varmen (91 % varmegenvinding). Endvidere blev der installeret pollen- og hepafiltre i enhederne, da beboeren lider af allergi. Grundet det lave elforbrug på ventilatorerne er den årlige omkostning til el ca. 113 kr. Opfølgende målinger viste også en markant reduktion af CO₂-niveauet i kælderen. Serviceaftale hos Recover sikrer løbende tilsyn, justering af maskiner og sensorer, filterskift samt løbende dokumentation på installationens effekt.