Kravene til leverandører i marine- og offshorebranchen er ekstraordinært høje. Recover leverer skræddersyede løsninger til maritime og offshore-miljøer med fokus på sikkerhed, effektivitet og miljø. Vi dokumenterer vores indsats med relevante certificeringer, stærke referencer og specialiseret udstyr.
Recover løser årligt mellem 80 og 120 marine- og offshoreopgaver. Uanset om opgaven omfatter tankrensning, rengøring af lastrum eller maskinrum, tørisblæsning, specialrengøring eller dekommissionering af farlige stoffer – offshore, on dock eller i havn – er Recover en erfaren og pålidelig samarbejdspartner.
Vi arbejder sikkert og problemfrit i lukkede og risikofyldte miljøer med det rette udstyr og certificeret, erfarent personale – og vi følger gældende lovgivning til punkt og prikke.
Vi tilbyder komplette løsninger inden for job- og sikkerhedsledelse ombord på fartøjer, så du er sikret struktur, dokumentation og det rette sikkerhedsniveau gennem hele arbejdsforløbet.
I tilfælde af brand eller spild/udslip af kemikalier er Recover erfaren og har både det nødvendige sikkerhedsudstyr og de rette sikkerhedsprocesser på plads.
Vi har stor erfaring med både ind- og udvendig nedvaskning samt effektiv skimmelsanering på offshoreinstallationer, vindmøller og skibe.
I mere end 35 år har vi serviceret værfter og den maritime sektor. Med erfaring og en specialiseret medarbejderstab leverer vi ydelser, der understøtter driften på alt fra fragtskibe og boreplatforme til mindre fartøjer. Vi forstår vigtigheden af at minimere off hire-tiden og sikre hurtig løsning af opgaven – uanset tidspunkt, varsling og omfang. Vores servicetilgang er kendetegnet ved høj kvalitet, fleksibilitet og hurtig respons, underbygget af de rette kompetencer og behørig dokumentation. Recover er ISO 45001-, ISO 9000- og Achilles-certificeret og har siden 2024 også været Ecovadis-certificeret.
For yderligere spørgsmål eller andre henvendelser, skal du være velkommen til at kontakte os.
Vores tilgang bygger på miljøvenlighed og langtidsholdbare løsninger. Vi anvender moderne teknologier og metoder, eksempelvis den miljøskånsomme EPSCO-løsning til rensning af drikkevandssystemer, hvor omkostningerne er lavere end ved traditionelle metoder.
Vi opsamler emulsioner (f.eks. vand- og oliesammenblandinger) og sikrer demulgering på egne faciliteter, så olien kan indgå i en cirkulær økonomi og genbruges – og dermed minimere miljøbelastningen.
Recover servicerer rederier, maritime virksomheder og agenter i marine- og offshorebranchen – både med og uden forudgående samarbejdsaftale. På grund af branchens høje krav til sikkerhed og dokumentation anbefaler vi en formel rammeaftale. Så er rammer, processer, leverandørkrav og dokumentation på plads, før opgaven starter – hvilket sparer tid og minimerer risiko. Kontakt Recover døgnet rundt på vores hovednummer 70 100 888, eller kontakt Salgsdirektør Jesper Nielsen, mobil 41 89 19 23, jesper.nielsen@recover.dk , så tager vi gerne et møde, hvor vi uforpligtigende drøfter jeres behov, krav og forventninger.
Vi opfylder Dansk Industris krav omkring økonomiske attester, kvalitetsniveau, miljøhensyn, arbejdsmiljø, personaleforhold, uddannelse og underleverandører. Det kan vi garantere, da vi er certificeret i både Servicenormen (DI), ISO 45001, ISO 9001 og Achilles JQS, hvilket også betyder, at vi løbende bliver kontrolleret i ovenstående krav.